Mikkel Rønnow Musicals producerer musicals i internationalt format for det krævende teaterpublikum.

Mærk suset i maven, når lyset dæmpes, dirigenten hæver taktstokken i mørket, og det tunge, røde tæppe glider op til tonerne fra det store orkester. Vi inviterer dig ind i et univers af intime, rørende øjeblikke og storslåede ensemblenumre med sang og dans på højeste niveau. Det er her, musikken taler følelsernes sprog – og efterlader dig med begejstring i hjertet, en tåre i øjenkrogen og en oplevelse, der rækker langt ud over scenekanten.

Mikkel Rønnow Musicals har senest udviklet og præsenteret hele to verdenspremierer: Margrethe (Det Kongelige Teater 2023) og She Loves You med musik af Lennon & McCartney (Tivoli 2022). Vi har også stået bag den succesfulde revival af alle tiders største danske musicalsucces Atlantis (Tivoli 2021), Chess (Tivoli 2018) og Chess (Det Ny Teater 2025).

Om Mikkel Rønnow

Som producent har Mikkel Rønnow i over 30 år stået bag succesfulde musicalopsætninger i Danmark, senest Chess på Det Ny Teater, Margrethe på Det Kgl. Teater og Atlantis i Tivolis Koncertsal.

Dirigerede i 2026 Odense Symfoniorkester ved præsentationen af 70 minutters musik fra ANDERSEN – en ny dansk musical om H.C. Andersens liv og eventyr, der får urpremiere i 2028.

Mikkel Rønnow er kapelmester for den amerikanske sangerinde Stella Cole når hun turnerer i Skandinavien og England.

Sammen med Stig Rossen producerede Mikkel Rønnow i årene 2001-2004 store opsætninger af Chess, Copacabana og Les Misérables med West End skuespillere i hovedrollerne.

Mikkel Rønnow har et særligt forhold til musicalen CHESS som han har produceret seks gange mellem 1995 og 2025, dirigeret ved 300 opførelser og udgivet på 3 forskellige cast albums. Desuden har han investeret i den seneste Broadway revival og Broadway cast recording.

Øvrige musicals tæller de anmelderroste opsætninger af My Fair Lady, Grease, David Bowies musical LAZARUS (med Det Kongelige Teater og Aarhus Teater), Lennon & McCartney musicalen SHE LOVES YOU, koncertturnéerne I Love Musicals og I Love Musicals 2 samt teaterkoncerten Made in Aarhus.

Mikkel Rønnow var i fire år chefproducent på Aarhus Teater og stod her bag en lang række skuespil og musikteater, heriblandt den Reumert-vindende teaterkoncert LEONARD COHEN. Producerede desuden den første COPENHAGEN OPERA FESTIVAL i 2009 og var kreativ producent for One And Onlys største succes DIRTY DANCING.

Sideløbende med at være producent har Mikkel Rønnow en omfattende karriere som kapelmester, og har i denne egenskab dirigeret musicals som SWEENEY TODD, LA CAGE AUX FOLLES, CABARET og CHESS på Aarhus Teater, CANDIDE på Den Fynske Opera, CHESS på Fredericia Teater, WEST SIDE STORY i Musikhuset Aarhus og på DR P2 samt egne danmarksturnéer af Les Misérables, My Fair Lady, Copacabana, Grease, ATLANTIS, SHE LOVES YOU og MARGRETHE

Har på eget pladeselskab udgivet og dirigeret otte musical-cd’er med bl.a. Odense Symfoniorkester, City of Prague Philharmonic Orchestra samt komplette indspilninger af CHESS og ATLANTIS.

Nyhedsbrev

Ja tak, jeg vil gerne modtage nyhedsbreve fra Mikkel Rønnow Musicals.

Ved tilmelding giver du samtykke til at modtage nyhedsbreve fra Mikkel Rønnow Musicals. Du kan til enhver tid afmelde dig via linket i mailen. Se, hvordan vi behandler dine oplysninger, i vores privatlivspolitik.

LEVERINGSOMKOSTNINGER

Alle ordrer fremsendes med PostNord.

Leveringsomkostninger tillægges ved udtjekning.